Velkommen til spanienrejser.dk
- en del af Svanerejser.dk - Klik her og gå direkte til hovedside
Vi tilbyder og tilrettelægger individuelle kvalitets rejser med rutefly.
Hvorfor købe rejsen hos os?
- Hvorfor gøre arbejdet selv på div. ukendte sites på nettet?
- Lad os lave arbejdet. Vi sammensætter hele jeres rejse.
- Nemt og ikke dyrere!!
- Når både flybilletter, hoteller m.m. er bestilt samlet er man dækket af rejsegarantifonden.
- Vi benytter samtlige rutefly selskaber. Flere muligheder - bedre priser.
- Et bredt sortiment af gode hoteller Paradores og Casa Rurales - rustikke landhuse.
- Billeje over hele Spanien til fordelagtige priser hos anerkendte udlejningsselskaber.
- Mulighed for at sammensætte Spaniens rejsen, så den tilpasses jeres ønsker, med fly, hotel, bil, rundrejser m.m.
- Vi yder professionel og personlig rådgivning.
- Få et uforpligtende tilbud på jeres næste Spanien rejse.
- Få bedste tilbud hos Spanien specialisten...
Spanien - et land for et hvert formål
Spanien har en masse at byde på, derfor er der ikke noget at sige til at Spanien gennem mange år har været et af de mest populære ferielande for tusindvis af danskere. Dette skyldes i høj grad chartertrafikken til Middelhavsøerne samt til strandene ved Costa Del Sol og Costa Blanca. Men Spanien er så meget mere. Her finder du en helt fantastisk afvekslende kultur og natur, der sammen med de spændende byer, landets ældgamle historie og det generelt milde klima gør Spanien til noget nær det perfekte rejseland. Det spanske landskab er utrolig varieret og de kulturelle kontraster mellem de forskellige regioner er enorme.
Valuta:
Der handels med Euro i Spanien. En euro er ca. 7,5 danske kroner.
Banker har åbent mandag-fredag fra 9.00 til 13.30/14.00
Se den seneste kurs ved at klikke her...
Vaccinationer:
Vaccinationer er ikke obligatoriske, men vaccination mod difteri samt stivkrampe anbefales. Forholdene ændrer sig dog hele tiden og derfor tilrådes det, at man kontakter egen læge i god tid før afrejse, for at få information om de seneste nyheder.
Yderligere information på www vaccination.dk
Visum:
Det kræver kun gyldigt pas for at komme til Spanien, det kræves dog visum hvis opholdet strækker sig over tre måneder.
Transport:
Det er nemt og billigt at rejse rundt i Spanien. Og der er mulighed for at rejse rundt med enten egen bil. Fly, tog, bus eller taxi.
Tog:
Man kan komme rundt i Spanien næsten overalt med tog, og det er billigt og konformtabel.
Taxi:
Der kører taxier overalt i Spanien, så det er nemt at få fat i en taxi. Der køres efter taxometer, og det er en forholdsvis billig tax.
Andre transportmidler:
I de større byer er der også metrolinier, som er en hurtig måde at komme rundt i de større byer
Bil:
Der er mulighed for at rejse rundt i Spanien på egen hånd, ved hjælp af en lejet bil. Man kan leje biler næsten overalt i Spanien. Det er en god ide at tjekke priserne, idet der kan være stor forskel på biludlejernes priser.
Bus:
Det er nemt at rejse rundt i Spanien med bus, da der er et godt udbygget busnet. Med bus er der mulighed for at rejse mellem de større byer og lokalt.
Fly:
Man kan flyve mellem storbyerne såsom Barcelona, Madrid, og Paradoros. Send en forespørgsel ved at klikke her...
Klima:
Der er grund til at vælge Spanien som sit feriemål, hvis man ønsker sol og varme. Med godt 300 solskinsdage om året, og temperaturerne ligger om dagen mellem 16 grader i januar og til knap 30 grader i juli.
Tjek vejret netop nu i Spanien...
|
Officielle helligdage: |
|
|
1/1 |
Nytårsdag |
|
6/1 |
Helligtrekongersdag |
|
1/5 |
Arbejderdag |
|
15/8 |
Marias Optagelse |
|
12/10 |
Nationaldag |
|
1/11 |
Allehelgensdag |
|
6/12 |
Forfatningsdag |
|
8/12 |
Den Ubesmittedes Dag |
|
25/12 |
Juledag |
Underholdning:
Restauranter og natteliv:
Det spanske køkken er kendt som utrolig velsmagende. Der er nogle nationalretter som er værd at smage når man skal ud og spise, såsom Paella. Der er et hav af restauranter i Spanien, og de ligger i alle prisklasser. Så der er noget for enhver pengepung.
Ligeledes findes der mange barer og diskoteker i Spanien. Og der er mange forskellige indretninger af barer og diskoteker som både kan være indendørs og udendørs. I de større byer ligger mange af diskotekerne og barerne op af hinanden, så vil man i byen og besøger lidt forskellige steder, vil det være en mulighed.
Shopping:
Priserne på forbrugsgoder i Spanien følger med de Europæiske. Man kan med fordel finde nogle smukke og særprægede ting indenfor kunsthåndværk, som ikke kan sammenlignes med det du kan købe herhjemme.
Butikker har åbent mandag til lørdag fra 9.00/10.00 til 13.00 og fra 16.30 til 19.30
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel i Spanien, bortset fra de Kanariske Øer, hvor der en time. Så når klokken er 12 i Danmark og 11 på de Kanariske Øer.
Drikkevand Spaniernes vand smager ikke særlig godt, men det kan drikkes. Så derfor anbefaler vi at man køber vand på flaske, også for at være sikker på man undgår infektion med maven.
Strømstyrke 220voltAC/50Hz
Sprog
Det primære sprog er spansk, og spanierne bliver glade når man gør en indsats for at lære deres sprog.
Styreform
Monarki
Religion
Romersk katolsk
| PARADORES - bo med stil |
![]() |
|
Den spanske regering besluttede tilbage i 1910 at skabe en sammenslutning af hoteller, der kunne være med til at udvikle turismen i Spanien og den første, Parador de Gredos stod færdigt i 1928. Man koncentrerede sig især om de mere ukendte egne med smuk natur og stor historisk værdi, der kunne øge Spaniens image som turistland. Trenden er fortsat, og i dag er der knap 90 Parador-hoteller spredt ud over hele Spanien. |
|
|
|
|
|
At overnatte på et af Spaniens Parador-hoteller er en oplevelse ud over det sædvanlige. Paradorerne er indrettet i gamle klostre, tidligere paladser, middelalderslotte eller i nyere bygninger - alle er de beliggende i specielt naturskønne områder. Indretningen af både værelser, restaurant og lounger er elegant og afstemt efter bygningens karakter. Ud over den smukke indretning og de dejlige omgivelser gøres der på Paradorerne meget ud af restaurantens køkken, der specialiserer sig i retter, som er karakteristiske for den pågældende egn. |
Madrid - En overset perle for turister
![]() |
![]() |
Især Prado er så stort, at man som første gangs besøgende gør klogt i på forhånd at beslutte sig for kun at se nogle enkelte mesterværker grundigt, og så skæve til andre undervejs. For siden at komme tilbage og se mere. Tusinder af malerier skabt af navne som Brueghel, Vermeer, Bosch, Titian, Zurbarán, Velázques, El Greco og Goya for at nævne nogle få af dem. I alt huser museet 8600 værker, men kun omkring 2000 udstilles.
Så hvorfor ikke gå direkte til nogle få af de mest berømte malerier i den vældige samling og give sig god tid foran dem. Velazques' geniale maleri af hofdamerne, Las Meninas, et motiv som også har optaget andre store kunstnere som Picasso og Dalí, vil der altid være en kødrand af mennesker foran, og det samme gælder hans store lærred med "Bredas overgivelse", hvor kunstneren selv ses yderst til højre.
Og man må heller ikke forlade museet uden at have været forbi den enorme Goya-samling, både hans glade malerier med motiver af lystige bønder og bondepiger, de berømte to lærreder med den påklædte og den afklædte Maja, det dramatiske billede med Napoleons troppers henrettelser af deres spanske modstandere "Den 3. maj", samt alle skilderierne fra Goyas såkaldte sorte periode i starten af 1820'erne.
Museo Thyssen-Bornemisza rummer verdens fineste privatsamling af kunst efter den engelske dronnings. Omkring 800 af Baron Thyssens malerier er udstillet her, værker af bl.a. Rubens, Tizian, Goya, Van Gogh, Kirchner, Kandinsky og Picasso.
Og endelig finder man på Reina Sofia Kunstcentret moderne kunstværker skabt af navne som Dalí, Gris, Miró, Tàpies og ikke mindst Picasso's mest berømte maleri Guernica sammen med alle kunstnerens skitser til dette værk.
Men Madrid er andet end åndelig føde. Byen er da også fyldt med gode restaurationer, der, ud over lokale specialiteter, serverer typiske retter fra Galicien, Katalonien, Andalusien, Aragon osv. Og vær ikke bange for at gå på fiskerestaurationer, især de galiciske, for kølevognene bringer hver nat friske fisk ind til hovedstaden fra kystområderne, især fra Atlanterhavet.
Gode tapas får man også overalt, men der er specielt mange små tapasbarer i det muntre område fra Puerto del Sol op mod Plaza Santa Ana og Plaza Mayor, hvor man vandrer fra sted til sted og tager lidt tapas og et glas vin i forskellige barer.
Hvis man vil have et godt overblik over byens mange seværdigheder, kan man tage en guidet tur med en af dobbeltdækker-busserne, som jævnligt udgår fra Plaza Colón. Man kan vælge mellem at få oplysningerne på en lang række sprog om de mange ting, man ser undervejs. Om søndagen kan det anbefales at besøge det store loppemarked El Rastro. Og de øvrige dage er der rigeligt at tage fat på i de mange fornemme butikker, der er spredt ud over hele byen, samt i store varehuse som El Corte Inglés.
Hvis man vil opdateres på, hvad der foregår i byens teatre, sports-arenaer, musik-scener mm, lige fra opera og klassiske koncerter over rock til teater og opvisning i flamenco eller jazz, så står det alt sammen i Guía del Ocio, der udkommer hver fredag og sælges fra alle kiosker.
Den spanske hovedstad er en hektisk by med myldretid fire gange om dagen, hvor bilerne hvirvler af sted i et permanent kaos, men metropolen er pragtfuld at køre rundt om i bil til en perlekæde af seværdigheder som bl.a. Cuenca, Segovia, Toledo og Avila - Og alle vegne kan man bo i paradores med fantastiske udsigter og lokale specialiteter på menu-kortene
Madrid er en af Spaniens bedst bevarede hemmeligheder, når det gælder turismen. Spaniens hovedstad ligger geografisk lige midt i et land, der hvert år modtager lige så mange turister, som det har indbyggere. Men de færreste giver sig tid til at besøge Madrid. De fleste søger ud mod kysterne, og det er synd, for metropolen har et væld af tilbud af enhver art: kultur, shopping, arkitektur, gastronomi, sport og seværdigheder, samt en meget speciel atmosfære.
De største kulturelle perler finder man i den såkaldte museums-trekant nær centrum. Her slider man ikke meget på sålerne, hvis man spadserer mellem de tre enestående museer Prado, Museo de Arte Thyssen-Bornemisza og Centro de Arte Reina Sofia, som alle er af verdensklasse. Læg der til det tidligere kloster Descalzaz Reales et andet sted i byen, hvor man finder den fineste religiøse kunst på den iberiske halvø. Fodtøjet udsættes ikke så lidt mere for slitage inden for i de enorme museer.
"Kun Himlen er over Madrid", siger de lokale. Og det er ikke alene ment, fordi byen her i 655 meters højde er Europas højst beliggende hovedstad. De synes nemlig, stedet er himmelsk med alle dets tilbud. Men ligesom man har kontrasterne nat og dag, har man også modpoler som Himmel og Helvede. Og det lokale Helvede her i det centrale Spanien er biltrafikken i Madrids gader.
Fire gange om dagen er her myldretid. For ud over morgen og aften, hopper alt for mange også i kareterne og smutter frem og tilbage mellem hjem (eller favorit-restaurationerne) og arbejdspladsen ved frokosttid. Så et godt råd er, hvis du holder bilferie i Spanien: find et hotel, hvor du kan parkere bilen ubesværet, mens du er i Madrid - og brug den først igen, når du smutter uden for bygrænsen og i stedet bruger metropolen som rundkørsel. Lejer du bil, så vent med at få den leveret, til du skal forlade byen.
Seværdighederne ligger som perler trukket på en snor rundt om byen, en perlekæde af navne som Cuenca, Aranjuez, Toledo, Avila, Segovia, Salamanca og El Escorial. Sidstnævnte er en slotsbebyggelse så omfattende, at den er blevet klassificeret som by. Det er håbløst at se dem alle i løbet af samme ferie uden at benytte bilen, men man kan tage afstikker til de enkelte steder med tog eller bus fra den spanske hovedstad.
Så lad os starte med at parkere i Madrid. Og - pyh ha - sikken en lettelse at skifte til travesko og ind imellem tage metroen eller en taxi. De fleste seværdigheder ligger centralt - så skoene klarer det meste. Alene Prado Museet kræver solide såler, hvis man vil se alle mesterværkerne. Har du ikke været der før, så koncentrer dig om Velazquez, specielt Las Lanzas med motivet fra Bredas overgivelse, og hans mest geniale og nok også mest berømte lærred: Las Meninas, samt museets helt enestående samling af Goyas billeder. Og kom ellers igen en anden dag, når du har pustet ud efter første besøg.
Tæt ved er to andre enestående kunstmuseer: Museum Thyssen-Bornemisza og National Museum Reina Sofia med bl.a. Picassos maleri Guernica, samt alle hans forberedende skitser til billedet. Men ud over kongeslottet Palacio Real, hvor omkring 30 værelser er åbne for publikum, er der et væld af museer i byen for så forskellige ting, som militæret, Afrika, Amerika, Arkæologi, Tyrefægtning og et halvt hundrede andre ting.
MUSEUMS-TREKANTEN:
Madrid som rundkørselDe største kulturelle perler finder man i den såkaldte museums-trekant nær centrum. Her slider man ikke meget på sålerne, hvis man spadserer mellem de tre enestående museer Prado, Museo de Arte Thyssen-Bornemisza og Centro de Arte Reina Sofia, som alle er af verdensklasse. Læg der til det tidligere kloster Descalzaz Reales et andet sted i byen, hvor man finder den fineste religiøse kunst på den iberiske halvø. Fodtøjet udsættes ikke så lidt mere for slitage inden for i de enorme museer.
TAPAS-TREKANTEN:
Trekanten mellem Europas måske fineste lukkede plads Plaza Mayor, Puerta del Sol og Plaza Santa Ana er området med de fleste barer, hvor man spiser tapas og undrer sig over, hvornår byens borgere mon sover. På Santa Ana pladsen er der altid gang i den i Hemingways gamle stamværtshus Cerveceria Alemana, og på den tilstødende plads, overfor tyrefægternes traditionelle Hotel Vitoria, gynger det næsten hver aften med god jazz.
Madrid har et væld af gode restaurationer, og man skal ikke være bange for at besøge dem, der specialiserer sig i fisk og skaldyr, selvom man ikke kan komme længere bort fra havet i Spanien end her, for fisk og skaldyr køres hver nat ind i store kølevogne, især fra Galicien. Skal vi nævne et enkelt spisested, må det være den kuriøse El Botin i calle Cuchilleros, der hævdes at være verdens ældste uafbrudt fungerende restauration med speciale i pattegrise og helstegte lam. Der er dog snesevis af bedre restaurationer i byen.
"Rundkørslen Madrid" ligger i øvrigt nærmest som centrum i en cirkel, nærmest som navet i et hjul, hvorfra egerne udgår i form af landeveje. For da Felipe II i 1561 besluttede at bygge en ny hovedstad, krævede han, at den skulle ligge lige midt i landet. Symbolsk ses det også på byens centrale plads, Puerta del Sol, i form af 0 kilometer stenen, hvorfra alle afstande ud i Spanien udgår og måles.
EL ESCORIAL:
|
El Escorial er 50 km fra centrum den nærmeste af de store perler i kæden og kan sagtens besøges på en dagsudflugt fra Madrid. Komplekset er opført af Felipe II i det 15. århundrede som en kombination af slot og munkekloster for omkring 300 hellige brødre, samt med en masse kontorer og boliger for de mange embedsmænd, der fulgte med kongemagten. Stedet er helt vild. Her er hundreder af sale. Slottet har alene omkring 1000 døre og 2673 vinduer, 86 trappeopgange og kilometervis af korridorer. Basilikaen er ligeledes imponerende med 43 altre og 92 meter til loftet under kuplen. Og så er her et mausoleum, hvor 24 spanske konger og dronninger har fundet deres sidste hvileplads i fornemme sarkofager i det centrale rum, mens snesevis af prinser og prinsesser ligger i de tilstødende gemakker. |
|
LA MACHA OG CUENCA:
Kører man rundt om Madrid her fra, kan man vælge Cuenca som næste mål efter en tur gennem et enestående landskab, som er plukket lige ud af Don Quijote med gamle ridderborge på bakketoppene og forunderlige klippeformationer, der ligner strandede skibe, forstenede hvaler eller drilske kæmpe-trolde, lige klar til at udfordre den tro væbner Sancho Panza helt som i Cervantes klassiker.
Det er den gamle bydel i Cuenca, der er interessant. Den ligger nærmest som en ørnerede på toppen af en lodret klippeformation med et gys af en smal fodgængerbro hængende over Huecar-floden dybt nede. Den forbinder byen bl.a. med paradoren på den modsatte side kløften. Vælger man ikke at bo der, kan det anbefales i stedet at indlogere sig i den gamle pousada oppe i den gamle bydel nær katedralen, hvorfra der en flot udsigt. Den gamle by med bl.a. et arabisk vagttårn og velbevarede middelalderhuse er i sig selv en stor seværdighed. Og museet i det gamle palæ med moderne kunst, bl.a. en fin samling af Tapies' malerier, kan anbefales.
Cuenca kan faktisk også nås med tog på nogle få timer fra Madrid. Ligeledes indenfor en forholdsvis kort afstand fra hovedstaden, hvis man fortsætter rundkørslen videre fra Cuenca, er Aranjuez med kongefamiliens gamle sommerslot, ligeledes bygget af Felipe II, og det er bestemt værd at se. Meget yndigt. Og slotsparken er desuden speciel med et vældigt udbud af fontæner.
TOLEDO:
|
Roterer du videre i samme cirkel omkring Madrid, kunne næste lykkelige stop være en højtliggende parador med en helt fabelagtig udsigt over Tajo-floden. Hvis du ikke skal bo der, så spis i det mindste frokost her og nyd udsigten til middelalderbyen Toledo bag floden. Toledo var en gang verdensberømt for sine stålknive, og de er fortsat en stor handelsvare i byen, hvis største seværdighed i sten er den højtliggende Alcazar-fæstning med et museum for Den Spanske Borgerkrig. Også domkirken, synagogen og nogle enkelte andre gamle byggerier bør besøges, og det samme må gælde huset, som maleren El Greco en gang boede og arbejdede i. Her kan man se flere af hans malerier, bl. a. mesterværket: "Grev Orgaz' begravelse". Men også andre verdensberømte kunstnere som Goya, Jordan og van Dyck, Ribera, Tintoretto og Tizian er fornemt repræsenteret her i byen, især i det tidligere Santa Cruz hospital. Det er en prægtig by at slentre i, og den er ret overskuelig inden for de gamle mure. Alt for få turister finder alligevel vej her til, og det på trods af, at utallige kendte skribenter har været lige så begejstrede som Cossio, der skrev: "Har du kun én dag til rådighed i Spanien, bør du bruge den i Toledo".
|
![]() |
Næste stop kunne være Avila i 1127 meters højde, en utrolig by som er helt indrammet i en velbevaret og ubrudt bymur. Mere end 2500 meter strækker den 3 meter tykke og høje mur sig hele vejen rundt, med 10 solide byporte og 88 fæstningstårne. Det er en enestående syn, næsten som åbningsscenen til en wide-screen film med et tema fra middelalderen, når man i det fjerne får øje på denne by gennem bilens forrude. Her er paradoren bygget delvis ind i bymuren. Den skal i hvert fald ses, også selvom man ikke indlogerer sig i den. De spanske paradorer er en delvis statsejet kæde af hoteller, som er indrettet fortrinsvis i gamle slotte, klostre, paladser og fæstninger. Der er enkelte nyere opførte, men fælles for dem er i så fald, at de ligger fantastisk. Og man kan altid finde lokale specialiteter og egnsretter på deres spisekort. Avila er ligeledes en seværdighed i sig selv, men det er samtidig Santa Teresas hjemby, og hendes kloster er mellem de ting, der også trækker besøgende til byen.
AVILA:

SEGOVIA:
|
Segovia er endnu en af juvelerne i Madrids halskæde. Højt beliggende på en klippe ligger byen, som et forstenet skib, der har kastet anker i floden, med fæstningen Alcazar som kommandobro øverst oppe. Og for at blive ved symbolerne, kan man passende kalde den vældige romerske akvadukt op til den gamle bydel for skibets landgangsbro. Et imposant syn fra næsten alle sider. Hele den gamle bydel med endnu en katedral er sat på UNESCOS liste med fredet arv til eftertiden. |
![]() |
SALAMANCA:
![]() |
Men når vi nu er ude at køre, hvorfor så ikke smutte lidt videre og besøge Salamanca, der ligeledes er en af landets dejligste byer og endnu et helt museum i sig selv. Meget af byen stammer helt tilbage fra 1100-tallet, og universitetet fra 1280 er et af de ældste i Europa. De mange studerende giver således den gamle by en ung sjæl. Men de holder samtidig fast i mange af de gamle traditioner, så det er faktisk et sjovt sted at besøge året rundt. Det er en god idé at gå med på en guidet byvandring, for på den måde kommer man ind i mange små gyder og gårde, samtidig med at man får udpeget og fortalt en masse finurlige ting, ikke mindst omkring universitetet. Eksempelvis er det stadig en tradition, der holdes ved lige, at studenterne før påsken sejler de lokale skøger over Tormes floden og tilbage igen, når helligdagene er forbi. Bådene er da pyntet med nyudsprungne grene - ramas - og det siges, at det er her fra, at en af de spanske betegnelser for luder/skøge stammer: ramera. |
Vi har mange guidede rundrejser i Spanien; her et eksempel på en af de mere populære:
Guided tur i Andalusien:
Madrid-Cordoba-Sevilla-Granada-Toledo-Madrid
nr. 224
4-dages tur fra Madrid
Afgange: Torsdage kl. 09.00 fra Plaza de Oriente busterminal.
Dag 1: Madrid-Cordoba-Sevila
Efter en smuk bustur gennem La mancha, Puerto Lápice, Valdepeñas, Despeñaperros og Bailén ankommer vi til Cordoba, hvis tyrefægtning og flamenco dans har gjort byen til en af de mest besøgte. I Cordoba besøger vi bla. den smukke arabiske moské, som man bestemt ikke må gå glip af. Vi kører mod Sevilla, gennem Ecija og carmona, hvor vi skal overnatte. Aftenen i Sevilla er på egen hånd, anbefalelsesværdigt er at prøve de berømte tapas.
Dag 2: Sevilla
Efter morgenmadsbuffet byder formiddagen på en panoramisk byrundtur i Sevilla. Vi skal se nogle af byens berømte monumenter og seværdigheder, som f.eks Plaza de Espana. Derefter vil man have mulighed for at opleve byen på egen hånd. Overnatning i Sevilla.
Dag 3: Sevilla-Granada
Efter morgenmadsbuffet kører vi mod Granada, der ligger smukt ved foden af Sierra Nevada bjergene og som byder på ægte spansk atmosfære. Vi besøger det verdensberømte Alhambra Palads samt Generalife haverne. Der vil være overnatning i Granada.
Dag 4: Granada-Toledo-Madrid
Morgenmad og derefter afgang mod Toledo, der af den spanske regering er blevet erklæret som national monument. Den bedste måde at opleve byen på er ved en gåtur, der med den ene historiske bygning efter den anden skruer tiden tilbage til middelalderen.
Sen eftermiddag vender vi tilbage til Madrid.
Pris per person i delt dobbeltværelse 2875,- kr. inkl. hotel, bustransport og måltider som omtalt.
Pris per person i enkeltværelse 3545,- kr. inkl. hotel, bustransport og måltider som omtalt.
Se meget mere på vores hovedside - www.svanerejser.dk











